– og den danske statsministerfrue charmerede den amerikanske præsident
I 1966 er statsminister Krag i USA. På et tidspunkt får han et telefonopkald. Det er fra præsident Lyndon B. Johnson, også kaldet LBJ. LBJ har fået en idé: hvorfor kommer Krag og frue ikke ned og besøger ham og hans kone, på deres private ranch i Texas?
At blive inviteret på besøg i privaten af den amerikanske præsident er næppe hverdagskost, selv for en dansk statsminister. Men Krag har et problem: det er d. 28. april. Om tre dage skal han holde Første Maj taler flere steder i Danmark. Det kan han umuligt nå, hvis han skal et par dage til Texas først. Som den gode socialdemokrat han er, prioriterer Krag naturligvis Første Maj. Beklemt må han sige tak, men nej tak til LBJ.
Hvis man vil høre hvordan en dansk statsminister lyder, når han skal tale sig ud af et afslag til den amerikanske præsident, så er det ganske nemt. For hele telefonsamtalen blev optaget. Sidenhen havnede den i LBJ Presidential Library, hvor den blev digitaliseret og gjort frit tilgængelig. Det er bare at klikke her.
Ideen om at invitere Jens Otto Krag og fru Krag havde JBL i øvrigt fået aftenen før. Den aften var præsidentparret nemlig vært for en officiel middag for det danske statsministerpar i Det Hvide Hus. Efter at der var blevet spist og talt, åbnede JBL ballet kl. 22.20 med en dans med fru Krag, AKA Helle Virkner. Melodien der blev danset til var “Hello Dolly” i foxtrot-udgave. Mens fruen dansede benyttede Krag lejligheden til at liste ud og se på de ophængte fotografier i det Hvide Hus.
Vi kender aftenens forløb, for den er beskrevet ret detaljeret i den officielle præsidentielle dagbog, som også er tilgængelig på LBJ Presidential Librarys hjemmeside.
Det fremgår at Helle Virkner var genstand for stor opmærksomhed den aften, ikke bare fra præsidenten, men også fra bl.a. den tidligere bokser Jack Dempsey og skuespilleren Hugh O’Brian. Da ballet er ved at være slut udbryder hun entusiastisk: “This has been the best time of my life!”.
Efter at Krag-parret havde forladt festen kl. 00.40, gik fru Lady Bird Johnson op og lagde sig, men LBJ var åbenbart i festhumør, så han dansede videre.
I løbet af aftenen havde han altså også fået den gode idé at invitere Krag-parret på besøg på hans ranch i Texas. For som han sagde til et par af de deltagende journalister: “If I go down to my ranch for a few days, you’all will say I’m loafing. But if I’m entertaining the Prime Minister and his lovely wife, then I’ll be working”.
Men LBJ havde altså ikke lige tænkt på den lille detalje med Første Maj.
Der findes også et par hundrede billeder fra festen i LBJ Presidential Library. Desværre i form af kontaktark, så kvaliteten er ikke den bedste. Men jeg har udvalgt et par stykker. Øverst ser man J.O. Krag, Helle Virkner og Lyndon B. Johnson ankomme til ballet. Det andet billede viser JBL og Helle Virkner på dansegulvet. Fotografernes navne er ikke oplyst.
Det har flere gange slået mig, hvor stor vægt man i USA lægger på offentlig adgang til information om, hvad der er foregået i den politiske administration.
Dokumenter bliver typisk frigivet langt tidligere i USA end i Danmark, og institutioner som National Archives, Library of Congress og de forskellige presidential libraries er fantastiske steder at lede efter kilder. Og man kan gøre det hjemme fra sin kontorstol i Danmark, for rigtig meget er digitaliseret.
Det skyldes muligvis en republikansk (i ordets oprindelige betydning) tankegang om regeringen som ”of the people, by the people, for the people”. Man kan sætte spørgsmålstegn ved, om den amerikanske regering faktisk er og har været netop det på andre områder. Men når det gælder arkiver og biblioteker, så er der noget om det.
Dertil kommer, at efter amerikansk tradition så er alt materiale, inklusive fotografier, produceret af folk i statens tjeneste – fra præsidenter til pressefotografer – som udgangspunkt public domain, dvs. det kan bruges uden at være underlagt ophavsret.
Spørgsmålet er så, om det varer ved. Trump-administrationen har sat de amerikanske kulturinstitutioner under voldsomt pres for, at de fremover skal fortælle ”den rigtige” historie. Hjemmesider og materialer der dokumenterer emner, som Trump ikke bryder sig om, bliver fjernet med hård hånd. Også på den måde viser Trump, at hans ideal er nærmere en enevældig solkonge, end en demokratisk valgt præsident.
