Da Danmark var nordens Detroit

Så er min nye bog om Ford Motor Company A/S og Fordismen udkommet.

Historien begynder i 1919, da verdens dengang største bilproducent – Ford – besluttede sig for, at firmaets blot anden samlefabrik i Europa skulle ligge i København. I et par lejede lokaler på Ydre Nørrebro begyndte man at samle den berømte Ford model T.

Men det danske bileventyr tog for alvor fart, da den den amerikanske bilgigant i 1924
åbnede sin egen spritnye samlefabrik i Københavns Sydhavn. Fabrikken var tegnet af Albert Kahn, arkitekten som var blevet berømt for at designe Fords fabrikker i USA.

Bilerne som blev samlet i København blev eksporteret til hele norden, til de baltiske lande og til Polen – og i et par år også til Tyskland. Fords succes fik firmaets største konkurrent, General Motors, til at etablere deres første europæiske samlefabrik i København. Det samme gjorde Citroën, Mercedes og andre producenter. Den danske hovedstad var blevet nordens Detroit.

Danmark blev også Fords brohoved til det europæiske fastland. Ford i Sverige var et datterselskab af Ford i Danmark. Og sidst i 1920’erne blev direktøren for fabrikken i København sendt til Tyskland, for at organisere en produktion der.

Ironisk nok var det den tyske Fordfabrik, som i sidste ende tog livet af den danske. Efter krigen blev især den tyske Ford Taunus en populær model i Skandinavien. Men fabrikken i Køln var vokset til mange gange den danske fabriks størrelse, og det var ikke længere rentabelt at samle bilerne i København, frem for at importere dem som helt færdige. Så i 1966 stoppede den danske produktion af Ford-biler, efter at mere end 323.000 person- og lastbiler var blevet samlet i København siden 1919.

Historien om Ford i Danmark handler imidlertid om meget mere end bare biler. Mens Henry Ford tekniske principper for, hvordan man rationelt producerer billige biler kunne overføres næsten uændret til Danmark gik det knap så let for andre af hans ideer. Ford havde meget bestemte holdninger til forholdet mellem arbejdere og ledelse. Han var kendt for at betale en høj løn. Til gengæld erklærede han ligeud, at arbejderne ved samlebåndet ikke skulle besvære sig med at tænke selv. Og hvis der var noget, de absolut ikke skulle tænke på, så var det fagforeninger.

Da Ford kom til Danmark, havde vi imidlertid allerede et arbejdsmarked, baseret på stærke organisationer på både lønmodtager- og arbejdsgiverside, som fastlagde løn- og arbejdsvilkår gennem overenskomst. Det system endte Ford med at måtte tilpasse sig – selv om det ikke skete uden sværdslag. Ford oplevede også den tort at blive trukket i Arbejdsretten og lide nederlag, da man per dekret forbød de danske arbejdere at drikke øl til deres madpakke. For den slags var forhandlingsstof i Danmark.

Henry Ford havde en vision om, at hvis bare man overlod samfundsudviklingen til industriens ledere, så ville det automatisk skabe en udvikling, hvor stadig stigende produktivitet ville føre til stadig lavere priser. På den måde ville alle få råd til at købe hvad de havde behov for, og sociale konflikter ville forsvinde helt af sig selv. Den tanke slog af mange grunde ikke igennem i Europa – og såmænd heller ikke i USA.

Men i efterkrigstiden indgik den i forandret form i opbygningen af den moderne velfærdsstat. Nu blot med ikke kun industriledere, men også staten og fagbevægelsen i centrale roller. Det vi i dag refererer til som Fordisme er derfor ikke så meget det som foregik i Detroit i 1920’erne. Det er derimod den tid i 1950’erne og 1960’erne, hvor den økonomiske vækst buldrede derudaf – baseret på, at industriens arbejdere accepterede stadig højere krav til arbejdsindsats og produktivitet, til gengæld for fast arbejde og stigende lønninger.

Bogen handler således også om, hvordan Danmark kom til at spille en hovedrolle i Fordismens forandring, på rejsen fra Detroit til Europa og fra 1920’erne til 1950’erne. Vil du vide mere, kan du bestille Between Denmark and Detroit hos din nærmeste boghandler, eller online på ROMU’s webshop.

Foto øverst og på omslaget: Fords showroom ved Rådhuspladsen, etableret 1934.
Fra Thalbitzer: Ford Motor Company A/S gennem 25 Aar. Ukendt fotograf.

Skriv en kommentar